EverfoundDet russisk-amerikanske band Everfound er på vej på turne i Danmark. Everfound består af fire brødre, som brænder for at fortælle om Jesus og deres liv med ham. Brødrene stammer oprindelig fra Rusland, men kom til USA midt i 1990’erne som politiske flygtninge.

Ud over at Everfound har et stærkt budskab og spiller en medrivende omgang pop og rock, er det bandets særlige historie, der har fået Dyveke Nepper fra Glow Booking til at pege på Everfound som en værdig afløser for Watermark.

“Jeg synes, det er spændende at få besøg af et band med den specielle baggrund. Måske kan de åbne vores øjne for, at vi ikke skal kigge så langt væk for at møde folk, der trosmæssigt er presset på en helt anden måde, end vi kan forestille os,” siger hun.

Everfound spiller tre koncerter øst for Storebælt:
Lørdag d. 14. januar i Templet, Frederiksberg Allè 9 kl. 19 (fri entrè)
Søndag d. 15. januar i Skelgårdskirken, Amager kl. 13.30
Mandag d. 16. januar i Glimt, Græsted Hovedgade 34, Græsted kl. 19.30

Se mere om og høre Everfound her: www.everfoundmusic.com

Kilde: imu.dk

Tags: ,

1 kommentar on Koncerter med Everfound

  1. Filip siger:

    Læs mere og download gratis nummer med Everfound via glow.dk: http://glow.dk/everfound-er-landet/

Skriv et svar